FOKUS 2 BYUDVIKLING MED UDGANGSPUNKT I BORGERNES BEHOV

Bærdygtig vækst

Vi er for en bæredygtig byudvikling, som fremmer borgernes trivsel
Stop for nye lokalplaner, før infrastrukturen er på plads
Vi vil styrke den kollektive trafik med fremtidssikrede løsninger
Gode byrum er en forudsætning for et godt byliv og er vigtigere end nyt byggeri
At sikre byens kulturarv og den bynære skov og strand bør have førsteprioritet
Stop for flere højhuse inden for Ringvejen
En levende midtby kræver, at vi arbejder for en lavere husleje på gadeplan til gavn for butikslivet i byen

Borger-Initiativets politik på fokusområde 2

Vækst skal ikke udelukkende måles på økonomiske indikatorer eller befolkningstilvækst. Byudvikling skal derimod vurderes på, om den fremmer borgernes trivsel på en bæredygtig måde og skaber en by, der fungerer for alle.

Vi støtter vækst, der tager udgangspunkt i borgernes behov, byens funktionalitet og klimaudfordringerne.Nye byggeprojekter og byudvikling skal ikke igangsættes, FØR infrastrukturen og klimasikrede forsyningsnet er på plads. Vi vil sikre, at den nødvendige infrastruktur etableres, så alle borgere kan færdes effektivt og problemfrit.

Kollektiv trafik skal styrkes med fremtidssikrede løsninger, da en velfungerende offentlig transport er afgørende for, at både borgere og besøgende kan komme nemt til og fra byen. Der bør investeres kraftigt i at sikre vores kyst såvel som vores kloaknet og få skabt et rent havmiljø.

Det gode byliv og en levende by er tæt knyttet sammen. Uden gode byrum, nybyggeri, der respekterer byens kulturarv, bynær skove og strande samt et rent havmiljø – intet godt byliv.
Når man træder uden for sin dør, møder man sjældent levende byrum – snarere kaos og manglende sammenhæng.
Butikker er en vigtig del af vores bymidte.

For at skabe bedre vilkår for en stor vifte af forskelligartede butikker og sikre deres overlevelse skal der arbejdes målrettet for lavere huslejer på gadeplan – både i midtbyen og ved nye byggeprojekter.

Vi ønsker at stille krav til bygherrer om at sænke huslejen på gadeniveau, så vi kan fremme et varieret butiksliv, hvor små, alternative butikker og større kæder kan eksistere side om side. Dette er afgørende for en levende og attraktiv bymidte. Uden et mangfoldigt handelsliv risikerer byen at miste sin puls.

Borger-Initiativet ser en helt anden virkelighed, hvilket også blev bekræftet i DR-programmet ’Er der en arkitekt til stede?’, hvor flere højhusprojekter og store byggerier i Aarhus er blevet kritiseret.

Det samme har flere eksperter og professorer på området været inde på. Eksempler som Aarhus Ø og flere højhusbyggerier i midtbyen viser, hvordan potentialet for levende og kulturelle byrum med plads til fællesskab og mangfoldighed er blevet ofret til fordel for tæt bebyggelse og kolde erhvervsbygninger – på bekostning af grønne områder, åbne byrum og åbning af havnen mod byen.

I mange europæiske byer prioriteres infrastruktur og borgernes trivsel højere end moderne, ensartede bygninger, der ikke harmonerer med den gamle bymasse. Men i Aarhus har vi i over et årti manglet en sammenhængende plan, der sætter byliv og byrum først.

Hvornår har vi sidst set en bygning blive fjernet for at skabe plads til grønne oaser, åbne byrum eller infrastruktur, der forbedrer vilkårene for alle – ikke kun biler?

Politikerne sælger os en illusion om, at deres beslutninger skaber mere byliv og bedre byrum. I virkeligheden gavner mange af de nye byggerier primært bygherrerne og investorerne, mens borgerne må nøjes med at bo i dem til vanvidshøje husleje. Børnefamilier flytter i stigende grad væk fra byen, almindelige lønmodtagere og økonomisk trængte borgere presses ud af midtbyen, og vi ser konturerne af en by, der bliver mere og mere opdelt.

Samtidig vokser kløften mellem rig og fattig.
Aarhus Ø er et tankevækkende eksempel på, hvordan byudvikling kan gå galt. Området havde potentiale til at blive et grønt og indbydende byrum med bilfri stier, åbne pladser og en harmonisk overgang fra den gamle havnenære bydel, hvor borgernes forbindelse til havnen og havet var bevaret.

I stedet er det endt som en kompakt og overbebygget bydel, hvor ’New York møder domkirken. Byggeriet er for tæt og for uensartet, og der er ikke taget tilstrækkeligt hensyn til infrastrukturen og til- og frakørselsforholdene.

Ansvaret for denne udvikling ligger entydigt hos byrådet og de byudviklere, der har prioriteret profit frem for helhedsorienteret planlægning og borgernes livskvalitet og trivsel.

Vækst skal ikke udelukkende måles på økonomiske indikatorer eller befolkningstilvækst. Byudvikling skal derimod vurderes på, om den fremmer borgernes trivsel på en bæredygtig måde og skaber en by, der fungerer for alle. Vi støtter vækst, der tager udgangspunkt i borgernes behov, byens funktionalitet og klimaudfordringerne.

I mange europæiske byer prioriteres infrastruktur og borgernes trivsel højere end moderne, ensartede bygninger, der ikke harmonerer med den gamle bymasse. Men i Aarhus har vi i over et årti manglet en sammenhængende plan, der sætter byliv og byrum først.

Nye byggeprojekter og byudvikling skal ikke igangsættes, FØR infrastrukturen og klimasikrede forsyningsnet er på plads.

Vi vil sikre, at den nødvendige infrastruktur etableres, så alle borgere kan færdes effektivt og problemfrit. Kollektiv trafik skal styrkes med fremtidssikrede løsninger, da en velfungerende offentlig transport er afgørende for, at både borgere og besøgende kan komme nemt til og fra byen.

Der bør investeres kraftigt i at sikre vores kyst såvel som vores kloaknet og få skabt et rent havmiljø.

Det gode byliv og en levende by er tæt knyttet sammen. Uden gode byrum, nybyggeri, der respekterer byens kulturarv, bynær skove og strande samt et rent havmiljø – intet godt byliv.

Når man træder uden for sin dør, møder man sjældent levende byrum – snarere kaos og manglende sammenhæng.

Butikker er en vigtig del af vores bymidte. For at skabe bedre vilkår for en stor vifte af forskelligartede butikker og sikre deres overlevelse skal der arbejdes målrettet for lavere huslejer på gadeplan – både i midtbyen og ved nye byggeprojekter. Vi ønsker at stille krav til bygherrer om at sænke huslejen på gadeniveau, så vi kan fremme et varieret butiksliv, hvor små, alternative butikker og større kæder kan eksistere side om side. Dette er afgørende for en levende og attraktiv bymidte. Uden et mangfoldigt handelsliv risikerer byen at miste sin puls.

Borger-Initiativet ser en helt anden virkelighed, hvilket også blev bekræftet i DR-programmet ’Er der en arkitekt til stede?’, hvor flere højhusprojekter og store byggerier i Aarhus er blevet kritiseret. Det samme har flere eksperter og professorer på området været inde på.

Eksempler som Aarhus Ø og flere højhusbyggerier i midtbyen viser, hvordan potentialet for levende og kulturelle byrum med plads til fællesskab og mangfoldighed er blevet ofret til fordel for tæt bebyggelse og kolde erhvervsbygninger – på bekostning af grønne områder, åbne byrum og åbning af havnen mod byen.

I mange europæiske byer prioriteres infrastruktur og borgernes trivsel højere end moderne, ensartede bygninger, der ikke harmonerer med den gamle bymasse. Men i Aarhus har vi i over et årti manglet en sammenhængende plan, der sætter byliv og byrum først. Hvornår har vi sidst set en bygning blive fjernet for at skabe plads til grønne oaser, åbne byrum eller infrastruktur, der forbedrer vilkårene for alle – ikke kun biler?

Børnefamilier flytter i stigende grad væk fra byen, almindelige lønmodtagere og økonomisk trængte borgere presses ud af midtbyen, og vi ser konturerne af en by, der bliver mere og mere opdelt. Samtidig vokser kløften mellem rig og fattig.

Aarhus Ø er et tankevækkende eksempel på, hvordan byudvikling kan gå galt. Området havde potentiale til at blive et grønt og indbydende byrum med bilfri stier, åbne pladser og en harmonisk overgang fra den gamle havnenære bydel, hvor borgernes forbindelse til havnen og havet var bevaret. I stedet er det endt som en kompakt og overbebygget bydel, hvor ’New York møder domkirken’. Byggeriet er for tæt og for uensartet, og der er ikke taget tilstrækkeligt hensyn til infrastrukturen og til- og frakørselsforholdene. Ansvaret for denne udvikling ligger entydigt hos byrådet og de byudviklere, der har prioriteret profit frem for helhedsorienteret planlægning og borgernes livskvalitet og trivsel.

Hvad giver byggerierne tilbage til byen?

Tag eksempelvis Lighthouse. Nogle fremhæver udsigten fra restauranten på toppen, men det kræver en billet at tage elevatoren derop. Er det virkelig dét, vi kalder at bidrage til bylivet?

Hvis vi ønsker ægte byliv, skal bygherrerne forpligtes til at være med til at skabe attraktive og tilgængelige byrum.

Og når bygherrer har en ambition om at bygge en bygning som er Danmarks højeste, så skal man ikke tvinges til dyrt restaurantbesøg eller betale for at få oplevelsen, Især ikke, hvis ambitionen var at give noget tilbage til byen.

Borger-Initiativet vil en anden vej i samspil med byens borger. Det kunne eksempelvis at at lave aftaler med bygherrer om at tilbyde billige lejemål til butikker og caféer i gadeplan – en løsning, der har vist sig succesfuld i andre europæiske byer – og minimum 25 procent almene boliger uanset byggeriets omfang.

Virkeligheden i Aarhus er dog en anden. Lejepriserne for butikslokaler på Aarhus Ø er uoverkommelige for mange, og de nuværende lejere tæller gourmetrestauranter, kosmetiske klinikker og livsstilsbutikker – ikke ligefrem steder, der skaber et inkluderende byliv. Hvor er mangfoldigheden? Og der er endnu ingen aftale med Havnens Perle om hans kulturelle plads på havnen.

Der er brug for en ny politisk retning. Igennem de sidste 10 år har byrådet ikke formået at stille krav til byudviklerne ud fra borgernes ønsker og behov, og det er på tide, at vi som borgere kræver en anden tilgang. Infrastruktur, kultur, byliv og byrum skal prioriteres højere, hvis Aarhus skal udvikle sig til en by FOR ALLE.

En anden problemstilling, som Borger-Initiativet vil tage op, er: Hvad er grunden til, at store virksomheder som banker, revisionsfirmaer, aviser, sundhedshuse, utallige kontorer og mindre virksomheder som tandlæger mv skal ligge i midtbyen, når ambitionen er at få færre biler ind til byen og der står mange tomme kontorkomplekser ledige i byens forstæder?

Vi mener, det er den modsatte retning, vi skal gå.

Samtidig med at politikerne har fremmet denne udvikling, har de skabt kaos ved at lukke veje og indskrænke bilismens tilstedeværelse uden at sikre en velfungerende offentlig transport. Parkeringsnormen for nybyggeri er også fastsat urealistisk lav og tager ikke højde for, at det sagtens kan være nødvendigt at eje en bil, selvom man bor i midtbyen, hvis man arbejder udenbys.

Denne udfordring bliver desværre overset af de nuværende beslutningstagere, der tillader byggerier med meget få parkeringspladser, hvis de ligger tælt op ad kollektiv trafik.

Derfor skal vi have en infrastruktur-, og en helhedsplans-strategi for at få Aarhus tilbage på sporet igen. Vores nuværende politikere erkender at de sidste mange års byfortætning har skabt en masse problemer, men de peger ikke på en løsning af disse problemer. Ikke flere hovsaløsninger.

Løsningerne skal på bordet ud fra fakta og være på plads som det første, FØR man byudvikler. Der skal undersøges nye muligheder for at afhjælpe den fastlåste situation, byen er kommer i på dette område ved forfejlet byggeri uden at tage højde for ovenstående.

En overset problemstilling på infrastrukturområdet og behovet for at forebygge forurening

Aarhus står over for en alvorlig udfordring med manglende investeringer i byens underjordiske infrastruktur. Mens byens politikere har prioriteret byudvikling, befolkningstilvækst og dyre prestigebyggerier, er nødvendige investeringer i kystsikring og forbedringer af spildevandssystemet og nyt spildevandsanlæg udskudt igen og igen – til stor skade for såvel havmiljøet som byens borgere.

Byggeriet af det nye Aarhus Rewater, (Marselisborg Renseanlæg) er endnu ikke påbegyndt, selvom det blev besluttet allerede i Spildevandsplan 2013 og bekræftet i efterfølgende planer. Tidligere borgmester Jacob Bundsgaard har udsat projektet flere gange, og nu skriver vi 2025, uden at spaden er sat i jorden.

Konsekvenserne er tydelige: Ved kraftige regnskyl overbelastes de eksisterende renseanlæg i Åby og Viby, hvilket fører til udledning af urenset spildevand direkte i Aarhus Bugt, Brabrand Sø og byens åløb. Dette er ikke blot en midlertidig udfordring ved en hundrede års-hændelse – det sker flere gange hvert år og er et voksende problem.

Allerede da spildevandsplanen blev udarbejdet i 2013, var forventningen, at Aarhus’ befolkning ville vokse med 4.000 borgere årlige og flere erhvervsvirksomheder, der benytter kloaksystemet. Denne stigning medfører i sig selv en markant merbelastning af kloakområdet, som har gjort det eksisterende system utilstrækkeligt, og sammen med hyppige og store regnmængder bliver konsekvensen, at urenset spildevand nu forurener vores vandmiljø til stor skade for fisk og dyreliv og borgers muligheder for at svømme i Aarhus bugten.

Det er tankevækkende, at de såkaldte klimavenlige partier fokuserer på landbrugets påvirkning af søer, åer og havmiljøet, mens de overser den langt mere akutte trussel fra overløb af urenset kloakvand. Overløbsvand indeholder alt fra næringsstoffer til iltforbrugende stoffer og er langt farligere for miljøet og mennesker end de udledninger, der stammer fra landbruget pt.

Borger-Initiativet vil handle straks! Det er på høje tid, at der handles. Aarhus kan ikke fortsætte med at udskyde nødvendige investeringer i kystsikring og fremtidens spildevandsinfrastruktur. Byens vækst og miljøets tilstand kræver handling nu – ikke flere udsættelser. Vi vil hellere investere i nyt spildevandsanlæg end nye prestigeprojekter.

Borger-Initiativet ønsker denne nye retning, hvor de nuværende borgeres behov prioriteres over bygherrernes ønsker om indtjening og tidligere byråds planløse vækststrategi.

Vi tror på, at levende byrum og velfungerende infrastruktur over og under jorden giver bedre trivsel for borgerne. Dette er vejen frem mod en bedre by og en mere bæredygtig vækst for alle.